<- Oversigt

Beta-release af vores nye brugerflade

Vi er meget begejstrede for at kunne annoncere beta-versionen af vores nye brugerflade! Vi har arbejdet hårdt i mange måneder på at videreudvikle vores produkt, og vi glæder os til at dele det med dig nu. Vi ser frem til jeres feedback om dens funktionalitet og brugervenlighed.

Helt enkelt

Vi har lagt mange kræfter i at gøre udtrykket i Previsto's brugerflade så enkelt som muligt. Farvepaletten er lavet fra bunden for sikre at du som bruger får et roligt billede når du arbejder med systemet og de enkelte komponenter er håndlavet fra bunden i et lækkert designsystem. Design System

Ved at anvende vores designsystem til opbygning af brugerfladen, sikrer vi en ensartet og lækker brugerflade af høj kvalitet. Enkelt udtryk

Overblik i kontakter

Èt af de punkter der er blevet fremhævet flere gang er at det kræver for mange klik at arbejde med systemet. Det er især gældende for overblikket på en kontakt. Der er faner, der er menuer og meget af det virkede kluntet eller skjult.

I vores nye brugerflade har vi optimeret overblikket over en kontakts oplysninger og gjort det nemt at se alle funktioner der kan tilgås. Intet er kluntet. Intet er skjult. Alle oplysninger for kunden er lige ved hånden. Kontakters oplysninger et let overskuelige

Opdeling af aftaler og tilbud

Et andet punkt der er blevet fremhævet er forvirring omkring tilbudsgivning i Previsto. En del af det skyldes at tilbud og aftaler er blandet sammen. For at forenkle både aftaler og tilbud har vi derfor valgt i den nye brugerflade at skille de 2 ting ad. På sigt er det vores mening at forbedre tilbudsgivning i Previsto ved at lave en helt ny og mere fleksibel løsning. AFtaler og opgaver

Editering af data

Vi har længe følte at de forskellige formularer til redigering af data i systemet trængte til en overhaling. Flere af dem er oprindeligt designet til brug på både smartphones og computere, men der var opstået et behov for at optimere dem til skærmstørrelser fra tablet og større.

Vi har efter mange iterationer besluttet os for et design som vil blive brugt til redigering af både aftaler, kontakter og noter. Senere hen vil redigering af opgaver følge det samme design. Det nye formulardesign til redigering af data er meget mere selvforklarende end før.

Formulardesign

Søgning

At finde sine kunder, aftaler, opgaver eller andre data er essentielt i en travl hverdag. Det er derfor heller ikke så underlig at vi ofte får forslag til at udvide søgningen i Previsto med flere funktioner. Det har vi lyttet til og vil gerne præsentere de nye filtre der at implementeret i den nye brugerflade.

Alle lister i Previsto vil have et sæt filtre tilknyttet som kan bruges til søgning af data. I nedenstående eksempel vises opgaver med filtre til at søge på kontakt og status for opgaven. Filtrene kan kombineres efter behov. Og de enkelte lister har filtrer der passer til de data listen indeholder. Filtre til søgning

Sikkerhed

Et vigtigt element i opbygningen af den nye brugerflade er sikkerhed. Allerede tilbage i Februar måned introducerede vi et helt nyt login system til Previsto. Det var en led i opbygningen af vores nye brugerflade og sikrer at vi ikke længere opbevarer brugernes kodeord. Det har også sikret at ingen af brugernes kodeord er usikre, da der dannes og fremsendes en nye kode hver gang der skal logges ind.

Vi fortsætter med at optimere sikkerheden omkring brugen af Previsto, men ser også på flere muligheder for at gøre login-proceduren endnu mere enkel.

Den kommende fremtid

Med det her beta-release har vi taget hul på en ny tid for Previsto. Du kan forvente at Previsto vil blive mere og mere enkelt at bruge samtidig med at vi udvider de muligheder det tilbyder. Der kommer bl.a. flere muligheder for planlægning samt kommunikation med kunder.

Glæd dig til en ny æra med Previsto!