Alle virksomheder har brug for at planlægge arbejdstiden effektivt. Derfor har vi introduceret et nyt overblik i planlægningsbilledet i Previsto. Det er præcis lige så enkelt at bruge som tidslinjen, men giver et fokuseret indblik i den enkelte medarbejders tid.

Tidslinjen i Previsto giver et bredt overblik over det planlagte arbejde på tværs af alle medarbejdere i virksomheden. Men mange virksomheder har også brug for at kunne dykke lidt dybere ned i den enkelte medarbejders tid og danne sig bedre overblik på den måde. Det nye kalenderoverblik hjælper dig til at få netop det.

Enkelt at skifte mellem tidslinje og kalender

Du kan let skifte frem og tilbage mellem visning af tidslinje og kalender. Du vælger blot med de 2 ikoner der indikerer henholdsvis tidslinje eller kalender.

Vælg den visning du vil se

Når du vælger vil visningen skifte til det du har valgt. Selvom visningen skifter fungerer både tidslinje og kalender på samme måde. Du vælger det arbejde du vil se ved at klikke på det arbejde der er planlagt på de enkelte dage. Du kan trække planlagt arbejde fra én dag til en anden efter behov. Præcis som du plejer. Den eneste forskel er den måde det bliver præsenteret på.

0:00
/

Fokuseret planlægning af den enkelte medarbejder

Fordelen ved kalendervisningen er den mulighed for fokuseret planlægning du opnår indenfor den enkelte medarbejders arbejdstid. Du får et månedsindblik der strækker sig lidt ind i forrige og næste måned og som udelukkende omhandler én medarbejder ad gangen. Det fjerner unødige informationer fra skærmen når du planlægger specifikt for den enkelte medarbejder.

Feedback

Vi fortsætter med at forbedre og forenkle vores brugerflade skridt for skridt. Har du feedback til Previsto er du velkommen til at skrive til os på support@previsto.com.