Vi ønsker at optimere vores brugerflade til alm. computer. Det betyder at der i den kommende tid vil der ske nogle større ændringer til brugerfladen, som måske vil påvirke din eller dine medarbejderes dagligdag.
Bemærk følgende informationer drejer sig om vores web-brugerflade på https://app.previsto.com - ikke vores mobile app til iPhone/Android
Hvorfor ændre brugerfladen?
At stå op til en ny travl dag og opdage at brugerfladen er forandret kan være en stressfaktor. Lad os bare være ærlige; Ingen af os har normalt ekstra tid i kalenderen til at sætte os ind i forandringer i brugerfladen. Så hvorfor overhovedet ændre på det?
Ganske enkelt så ønsker vi at optimere og forenkle jeres arbejdsgange i Previsto. Vi har en lang stribe af kommende udvidelser til Previsto som skal forenkle jeres dagligdag og forbedre muligheden for at kommunikere både internt (med jeres medarbejdere) og eksternt (med jeres kunder). Men vi kan ikke gøre det uden at lave forandringer til brugerfladen.
Helt grundlæggende er vores største udfordring i dag at vores brugerflade oprindeligt er bygget til at understøtte alle størrelser skærme - lige fra en lille smartphone til en stor 32" computerskærm. Det virkede efter hensigten da vi kun havde en webbrugerflade, men i dag er situationen anderledes.
Vi har nu en app dedikeret til iPhone og Android. Det er en nedskaleret udgave af vores webbrugerflade, som er optimeret til brug når man er på farten og bruger fingrene til at navigere med. Samtidig har vi i højere grad brug for at optimere vores webbrugerflade til kontor-brug hvor man typisk har større skærme og bruger en mus (eller anden pegeenhed). Derfor vil der komme ændringer til den nuværende webbrugerflade.
Web til Computer & Tablet; App til Mobil
Vi ændrer snart vores webbrugerflade til at være dedikeret til kontor-brug. Det vil ikke ændrer noget for de brugere der tilgår brugerfladen fra en computer eller tablet. Men brugere med mindre enheder har været vant til at se brugerfladen i en udgave der var tilpasset mobile enheder, og de vil opleve en forandring.
Når vi implementerer ændringerne vil en mobil enhed se webbrugerfladen ligesom den ser ud på en computer. Det vil stadig være muligt at tilgå hele brugerfladen, men den vil ikke længere været optimeret til mobile enheder.
Vi har i stedet arbejdet på at få endnu flere muligheder i vores App til iPhone/Android, så man så vidt muligt kan udføre alle opgaver der er behov for på farten.
Hvad med brugere på smartphones?
Brugere på smartphone anbefales at installere vores App til iPhone/Android. Vi tilføjer løbende nye features til App'en så den bliver mere og mere brugbar på farten. Samtidig er vi dog kritiske med hvad vi tilføjer idet at vi ønsker det skal være hurtigt og let at anvende App'en.
Hvis du eller dine medarbejdere har feedback vores App til smartphones – eller generelt vedr. Previsto – så hører vi meget gerne fra jer på support@previsto.com.
Efterfølgende forbedringer
Når vi ændrer web-brugerfladen til brug på større skærme, vil vi i højere grad begynde at forbedre de enkelte områder i Previsto's brugerflade. Du har måske lagt mærke til at de nyere skærmbilleder som Overblikket, Filer, Import or Rapporter bruger et andet design. Det er starten på vores nye design som først og fremmest vil være til brug på en større skærm.
Vi vil optimere designet i hele brugerfladen i den kommende tid, med respekt for at bevare de arbejdsgange I bruger i dag. Vi vil også tilføje nye features som gør det lettere at planlægge og samarbejde.