Vi lavede for nyligt nogle justeringer til hvad der sker med opgavers tidspunkter når de gennemføres. I forlængelse af det introducerer vi en ny indstilling der gør det muligt at planlægge arbejdet dynamisk på den indeværende dag.

Én indstillinger der dækker 2 forskellige behov
Vores langsigtede mål i Previsto er at gøre planlægningen endnu mere enkel. Det kræver bl.a. at opgaverne som udgangspunkt ikke ændrer sig når de bliver gennemført. Det skal være ligemeget om man gennemfører i fortiden, idag eller i fremtiden – opgaverne skal blive hvor de var planlagt og ikke automatisk flytte sig til et andet tidspunkt. Det er et nemt udgangspunkt at forstå.
Men der er også et behov hos mange for at lade opgaver på indeværende dag blive planlagt og opdateret dynamisk efterhånden som dagen skrider frem. Det er netop det vi gerne vil understøtte med den nye indstilling.
Hvad gør den nye indstilling?
Hvis du slår den nye indstilling til, vil du opleve at systemet automatisk foretager nogle ændringer når du gennemfører opgaver på den indeværende dag. Når du markerer en opgave gennemført vil Previsto:
- opdatere opgaven til at være afsluttet på det tidspunkt du trykker på Gennemført.
- genberegne ruten med udgangspunkt i den sidst gennemførte opgave på dagen.
Det vil den kun gøre hvis du slår indstillingen til og kun for indeværende dag.
Din feedback
Hvis du har feedback til den nævnte ændring hører vi meget gerne fra dig på support@previsto.com.