Vi har brugt den seneste tid på at klargøre endnu flere funktioner i Previsto.com - til gavn for dig! Du har måske allerede stiftet bekendtskab med dem, da de alle er online og klar til brug.

Tag tid på dine opgaver

Kender du det præcise tidsforbrug på de opgaver du udfører til dagligt? Nu kan du tage tid på opgaverne, så du kan sikre den optimale udnyttelse af din egen og dine kollegaers arbejdstid.

Du kan se hvordan du benytter funktionen i denne video:

Få endnu bedre styr på kunder med mini-CRM

Vi har oprettet en notefunktion i Previsto. Nu kan du notere meddelelser under hver kunde, som derefter logges med navn og datostempel. Når du eller din kollega derefter kigger under en specifik kundes noter, er alle tidligere noter oplistet til nem gennemgang.

Hvornår kan det bruges? Du kan eksempelvis notere en kort beskrivelse af en mundtlig aftale indgået over telefonen. Som leder af en virksomhed vil du sikkert også sætte pris på at se noten "Jeg har ringet på døren to gange og ringet til kunden uden svar" fra kl. 08.04 fra din kollega, når kunden ringer ind senere på dagen, og vil skælde dig ud over, at I ikke kom som aftalt kl. 08.00.

Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvilken information I vil dele med hinanden under Noter.

Se funktionen i praksis lige her:

Tilføj sæsonopgaver

Skal du kun slå græs i sommerhalvåret? Eller pudser du vinduer i et sommerhusområde, hvor sæsonaftalerne løber fra marts til september? Så er der godt nyt til dig!

Tilføj en opgave i en sæson og lade den gentage sig år efter år. Så slipper du for at se en sæsonopgave figurerer løbende hele året eller for at oprette de samme opgaver sæson efter sæson.

Du kan se hvordan det gøres lige her:

Fuld hjælpesektion

Der kan være meget at huske rede på, når man benytter software til at lette sin arbejdsdag. Derfor minder vi om at vores hjælpesektion altid er til rådighed, når der dukker spørgsmål op.

Du kan derfor få hurtig hjælp ved selv at læse dig til svaret på et spørgsmål eller se de videoer der forklarer de enkelte funktioner i Previsto.

Du kan finde hjælpesektionen lige her: https://docs.previsto.com/help/

Vi håber at de ovennævnte tilføjelser vil være med til at gøre din arbejdsdag endnu lettere!

Med venlig hilsen
Previsto.com