Hvert år stiger priserne i samfundet. Selvom inflationen pt. er højere end normalt, så er det dog helt normalt at det stiger en smule. Derfor har mange virksomheder også brug for at kunne justere priserne på deres aftaler løbende. Det kan de nu let gøre i Previsto med vores nye værktøj til prisjustering.
Enkel og overskuelig prisjustering
Vi har fået mange henvendelser igennem tiden mht. at give mulighed for at automatisere prisjustering i Previsto. Vi har sammenholdt de mange forslag og ideer og kogt det ned til noget som er enkelt og anvendeligt for de fleste.
Du finder det nye værktøj til justering af priser under Aftaler i menuen og knappen Mere.

Der er 4 justeringsmuligheder i forbindelse med prisjusteringen:
- Procent: Angiver hvor mange procent der skal lægges oven i aftalernes nuværende pris.
- Afrunding: Angiver hvilken enhed prisen (inkl. moms) skal afrundes til. Det er muligt at angive 0,5kr, 1kr, 5kr og 10kr.
- Begrænsninger: Mulighed for at angive et minimum og maksimum beløb som justeringen skal holde sig indenfor.
Eksempel
Angiver du 2% og en afrunding på 5 kr. så vil følgende beløb blive justeret på denne måde:
- 195,00 kr: 195,00 + 2% = 198,90kr. Afrundes til 200,00kr.
- 355,50 kr: 355,50 + 2% = 362,61kr. Afrundes til 365,00kr.
Angiver du 2% og en afrunding på 1 kr. så vil følgende beløb blive justeret på denne måde:
- 195,00 kr: 195,00 + 2% = 198,90kr. Afrundes til 199,00kr.
- 355,50 kr: 355,50 + 2% = 362,61kr. Afrundes til 363,00kr.
Feedback
Har du input eller feedback til vores nye værktøj til justering af priser eller om Previsto generelt, er du altid velkommen til at skrive til os på support@previsto.com.